dansommers persondatapolitik

Nedenfor finder du dansommers persondatapolitik beskrevet. Hvis du har spørgsmål til den kan du kontakte os på 3914 3300
Hvilke oplysninger opsamles og hvorfor?
Vi opsamler to typer oplysninger om dig, når du er på besøg på vores internetsider. Den ene slags er dem, du selv oplyser os om, f.eks. når du bestiller et sommerhus eller et katalog. Den anden slags er dem vi samler op for at lære mere om hvordan vores internetsider fungerer så vi til stadighed kan forbedre dem.
Oplysninger, som du selv giver
Dette er oplysninger om dit navn, din adresse, telefonnummer, evt. e-mailadresse samt eventuelt analysedata, som vi spørger dig om. Disse oplysninger gemmes sammen med oplysninger om hvilket ophold eller katalog du ønsker at bestille hvornår og med hvilket referencenummer. Oplysningerne gør os i stand til at færdiggøre bestillingen, dvs. udstede rejsedokumenter o.l. Endvidere kan oplysningerne bruges til statistiske formål i forbindelse med vurdering af vores udbud o.l. samt til udsendelse af efterfølgende sæsons kataloger.
Betalingsoplysninger
Når du vælger at betale med Dankort eller kreditkort beder vi dig om at oplyse kortholders navn, kortnummer, udløbsdato samt eventuelle kontrolcifre. Dine oplysninger opbevares ikke hos os, men i krypteret form på sikre servere hos Telecom Scandinavia som er vores eksterne samarbejdspartner. Al kommunikation omkring din betaling foregår under et SSL certifikat, som borger for din sikkerhed. Du kan derfor trygt betale med Dankort eller kreditkort på dansommers internetsider.
Din e-mail adresse
Særligt når du foretager en bestilling af et sommerhus eller andet ferieophold, vil vi anbefale, at du oplyser din e-mail adresse. På den måde kan vi sende dig en bekræftelse på mail straks når du har bestilt, så du er helt sikker på, at alt er registreret, som du ønskede det. Hvis du vælger at betale med kreditkort er det endvidere en god ide at oplyse din e-mail adresse, så vi kan bekræfte din betalingstransaktion med det samme.
Vi bruger ikke din e-mail adresse til andet end det ovenfor beskrevne uden din forudgående accept.
Når man tilmelder sig nyhedsbrev
Hvis du er interesseret i at høre fra os med jævne mellemrum har du mulighed for at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev. For at kunne sende det til dig, beder vi dig om din e-mail adresse. Nyhedsbrevet udkommer ca. en gang om måneden og indeholder nyheder, ferieinspiration, tips og gode ideer, tilbud o.l. Når du får et nyhedsbrev kan du til enhver tid framelde dig igen ved klik på et link i nyhedsbrevet. Du kan også framelde dig på sitet under nyhedsbrev.
Vi sender aldrig et nyhedsbrev eller lignende materiale uden at vi specifikt har fået din tilladelse til det.
Oplysninger, vi samler op
Når du bevæger dig rundt på vores internetsider samler vi oplysninger om hvor på sitet du færdes og hvor længe. Det foregår i baggrunden uden at du bemærker det. Oplysningerne fortæller os ikke noget om hvem du er – vi kan altså ikke få anden oplysning end din konkrete færden på vores site. Vi bruger disse oplysninger til analyser af om vores site er godt nok og giver de rette informationer på de rette steder.
Hvor lang tid opbevares indsamlede oplysninger?
De indsamlede oplysninger opbevares i indtil 5 år.
Hvordan opbevares data?
Data opbevares ukrypteret, men beskyttet mod ubehørig adgang. Vi benytter ”firewall” for at beskytte uvedkommende adgang til vores systemer og dermed dine personoplysninger. En ”firewall” beskytter vores interne netværk mod uønsket indtrængen fra internettet.
Når du foretager en bestilling af et sommerhus eller andet ferieophold og du ønsker at betale med dankort eller kreditkort foregår det online via SSL certifikatet til vores eksterne samarbejdspartner. Det betyder at dine kortoplysninger ikke gemmes på noget tidspunkt hos os.
Hvem bruger oplysningerne?
Det er udelukkende eget personale, der benytter de oplysninger der ligger i vores systemer og kun til at udføre de beskrevne opgaver. Det vil sige, at det typisk er personale i marketing, bemanding, katalogudsendelse, nyhedsbrevsudsendelse o.l.
Vi videregiver ikke oplysninger til 3. mand uden din forudgående accept.
Indsigt og indsigelser
Hvis du ønsker at blive slettet fra vores systemer eller har spørgsmål dertil, kan du henvende dig til
dansommer a/s
Voldbjergvej 16
8240 Risskov
tlf: 3914 3300
Cookies
En cookie er en lille tekstfil, der bliver lagt på din maskine. En cookie er IKKE et program og kan derfor ikke gøre skade eller give din maskine virus. Vores cookie indeholder ingen data om dig, men oplysninger der relaterer til søgninger og bureauer.
Hvordan slettes en cookie
I Internet Explorer slettes en cookie ved at åbne Internet Options under Tools. Klik på Delete Cookies under Temporary Internet files.
Oversikt
Søk og bestill
Lastminute sommerhus
Øster Hurup Strand
Fra 13-08-2012
Til 18-08-2012
kun 2580 NOK
Osensjøen/Sjøenden
Fra 13-08-2012
Til 23-08-2012
kun 3361 NOK