Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
På en skøn og stor naturgrund, i rolige omgivelser nær dejlig sandstrand ligger dette nydelige kvalitetsferiehus med indendørs swimmingpool. Huset er veludstyret og moderne indrettet, med en hyggelig forsænket opholdsstue med komfortable møbler og udsigt til den smukke bornholmske natur, gennem de store vinduespartier. Der er trådløst internet til rådighed, og husets høje komfort gør det velegnet til ferieophold året rundt. Nydelig spisestue med god plads og mulighed for at holde øje med køkkenpersonalet, der boltrer sig i husets åbne køkken. Fra spisestuen er der adgang til en stor hems, der især er velegnet til børn. Den store afdeling med pool er husets hjerte og giver børn og barnlige sjæle mulighed for at lege og hygge sig i den store swimmingpool, ligesom I også har mulighed for at slappe af i det store spabad eller snuppe en tur i den varme sauna. Dette kvalitetsferiehus har også en skøn terrasse med gode havemøbler og grill, her kan ferien virkelig nydes i komfortable og naturskønne omgivelser.