Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Unikt og højtbeliggende mindre feriehus, med skøn panoramaudsigt over Hasle havn og Østersøen. Fra huset kan I se een af øens smukkeste solnedgange. Feriehuset ligger i fredeligt og hyggeligt bymiljø i gåafstand til havnebad, sandstrand, butikker og cafeer. Denne lille perle af et feriehus har en hyggelig, lys indretning med pænt badeværelse, havudsigt fra køkken/alrum, et dejligt soveværelse med hav-kig fra dobbeltsengen og et værelse med lange og brede etagesenge.Højhastigheds-fibernet, trådløst og kablet finder I også i dette veludstyrede feriehus. Fra den store træterrasse med gode havemøbler, kan I nyde udsigten til det maritime havnemiljø og havnebadet. Køb en fisk hos de lokale fiskere på havnen, spil minigolf på campingpladsen, løb eller gå en tur på stierne i Hasle Lystskov eller langs havet mod nord - det er bare afslapning og hygge. Er I til en mere aktiv ferie, kan I f.eks. leje en havkajak eller hvorfor ikke bare tage en dasedag på stranden eller ved det populære havnebad. Ja, der er mange muligheder for at nyde ferien i dette feriehus eller i området - Hasle har meget at byde på.